Angkor Wat

Hej alle I derhjemme,
Saa er vi efterhaanden ved at vaere faldet godt til her i den myldrende by Siem Reap og vi er ved at vaenne os til den evige stoj fra biler og knallerter der koerer i en lind stroem forbi vores hostel om natten og de mange nye krydderier, derligger fremme paa markedet i byens centrum. Vi blier heller ikke laengere distraheret af det utal af farverige kjoler og toerklaeder, der vises frem ved hver eneste bod langs vejene ind mod centrum.
Vores foerste dage i Cambodja har baade vaeret fantastiske og skraemmende paa én gang, men vi synes selv at vi er blevet bedre til at leve paa cambodiansk vis og har laert en masse. For eksempel har vi laert at hvis man oensker at krydse en traffikeret vej er det bedst ikke at kigge sig for inden - saa kommer man aldrig over. I stedet skal man se meget koncentreret paa sine foedder og gaa raskt til, saa skal man nok klare den. Medmindre man hoerer et horn, der dytter. Det er nemlig cambodiansk for `jeg har ikke taenkt mig at vige nogen steder, flyt dig selv!` og saa skal man faa fart paa, i hvert fald i de fleste tilfaelde (et dyt kan nemlig ogsaa betyde `wallah, min faetter`, `fed bytur igaar` eller `jeg vil ikke kobe noget` saa det er ikke altid lige nemt for blonde turister som os).
Saa har vi ogsaa laert at man kan faa sin vilje paa alle markeder, ved at laegge varen og gaa; vi har endnu ikke oplevet en saelger der saa ikke har udbrudt `okaaay,  okaaay, 3 dollaaar, laaady`, saa vi er faerdige med at betale al for meget turistoverpris... haaber vi.
Derudover har vi laert effektivt at ignorere boernesaelgere, der med postkort, armbaand eller nips forsoeger at faa dig til at koebe noget og at aflede voksne saelgere med ligegyldige spoergsmaal; de mister aabenbart nemt koncentrationen saa den taktik har reddet os fra flere ubehagelige situationer, hvor vi har sagt nej, men hvor budskabet ikke rigtigt er traengt ind.
Saa har vi laert at en oel koster det samme som din aftensmad (ca 2$) og at mad fra gadekoekkener er mega fraadern selvom man sidder paa roede plastic havestole paa et skraanende fortorv med byens larm og trafik omkring sig.
Vi har ogsaa laert at solen er skarp paa trods af solcreme - jeg blev roed paa ryggen efter foerste dag og vi frygter at Emilie har faaet soleksem. Hun er nu sat under skarp bevogtning af faktor 50 og en oversized Yvonnehat og er nu den selvudnaevnte diva i gruppen med hat, toerklaede og solbriller, mens vi andre bumser rundt.

Efter de foerste dages tilvending til temperatur, tidszone og kultur begyndte vi at lede efter en tuk tuk (en knallert, der traekker en overdaekket vogn med plads til 4-5 personer. De er meget populaere og billigere end rigtige biler), der kunne agere chauffoer under vores besoeg i Angkor Wat, der baade er navnet paa `modertemplet` og hele tempelomraadet. Selve Angkor er utrolig stort og der findes over 30 tempelruiner fordelt ud over et stort areal. De yderstbeliggende helligdomme som det hellige bjerg Phnom Kulen ligger over 31 km vaek fra billetkontoret. Det er dog ikke alle templerne der ligger saa langt vaek, en stor del af de stoerste og bedst bevarende templer ligger omkring Angkor Wat (templet) og ruinbyen Angkor Thom. Efter at have laest Lonely Planets beskrivelser af de flotteste af templerne besluttede vi at tage et tre-dages pas til omraadet og bruge den foerste dag paa at besoege nogle af de mere yderliggende attraktioner, den anden dag paa templerne i naerheden af Angkor Thom og den sidste dag paa selve Angkor Wat og ruinbyen, hvor vi ogsaa ville se den beroemte solopgang over et af templerne.

Kathrine, som har vaeret i Cambodja foer, var forberedt paa, hvad der ventede os da vi den foerste dag standsede foran templet Pre Rub, men Emilie og jeg var maaloese. Det foerste der slaar én er selve stoerrelsen paa bygningen - massivt sandsten der rejser sig mange meter over jordoverfladen med taarne fyldt med skulpturer og udskaeringer og stejle, hoeje trappetrin, der foerer op til bygningens top. For Emilie og jeg, der var vant til primaert at se ruiner fra Sydeuropa, der gerne bestaar af et par vaeltede soejler og en tavle med en tegning over, hvordan templet havde set ud, var det surrealistisk at se saa stor en bygning, komplet med taarne, skulpturer, flere etager og dekorative udskaeringer i hver eneste doerkarm, op langs hver eneste soejle og selv paa indersiden af de stenrammer, der udgjorde indgangene til de forskellige lag i templet.  Selvfoelgelig stod templet ikke saa intakt som det gjorde, da det lige var bygget, men efter 1000 aar i junglen var vi forbloeffede over den gode tilstand templet var i.
Selvom forbloeffelsen stadig varede dagen ud, saa blev vi lidt traette i hovedet af de mange nye synsindtryk og den endeloese raekke af templer, saa efter at have vaeret paa farten i 9 timer var vi godt traette da vi endte hjem. Og paa trods af, at de forskellige templer tit havde unikke aspekter var stilen selvfoelgelig meget ens. Ved slutningen af dag 2 var vi godt tilfredse med vores disponering af tiden og at vi havde valgt 3 dage og ikke 5. Selvom det er storslaaet ville vi ikke overgoere det.

Efter 2 dages traven rundt blandt templer (og isaer op og ned af de nervepirrende stejle stentrapper) besluttede vi os for at forkaele os selv med en omgang fiskemassage – noget vi havde faaet tilbudt paa markedet adskillige gange. For 2 $ pr. person fik vi en Angkor Beer hver og lov til at stikke foedderne ned i et stort bassin fyldt med svagt orange fisk, der var mellem 5 og 7 cm lange og som levede af doede hudceller, for som der stod paa skiltet; `Please feed our hungry fish your dead skin` og hvem kan staa for saadan en boen? Umiddelbart lyder det ikke som den store bedrift at stikke foedderne derned, men da vi foerst havde sat os paa kanten af bassinet stak samtlige fisk deres hoveder op over vandet alt imens de aabnede og lukkede deres tandloese munde og ventede ivrigt paa vores foedder. Billedet mindede uhyggelig meget om piratfisk, der venter paa at fortaere deres naeste offer. Efter noget overvindelse og endnu mere oel tog vi dog mod til os og stak fusserne i vandet... og efter et halvt sekund var vores foedder omringet af mellen 15 og 20 smaa fisk der sugede sig fast overalt paa foedder og legge. Det kildede helt usandsynlig meget (isaer paa fodsaalerne) og selv da vi havde vaennet os til det kunne vi ikke kigge ned i bassinet – synet af ens foedder omringet af miniature sugemaller var mere end vi kunne klare efter kun en enkelt oel. Emilie led (ifoelge hende selv) lidt mere end os andre, da fiskene kloede paa et myggestik paa hendes fod og da vi endelig trak foedderne op igen, helt rensede for doede hudceller, havde de smaa blodtoerstige baester ogsaa gnavet hul paa myggestikket og forvandlet det til et bloedende saar, saa lidt piratfisk var der over dem alligevel!

I dag har vaeret vores sidste dag i Angkor Wat, hvor vi saa hovedtemplet og Angkor Thom. Desvaerre har vi vaeret en mand nede idag. I loebet af igaar fik Kathrine det rigtig skidt (maaske af en for gammel Dragon Fruit) og kunne ikke klare turen ud til restauranten i gaar aftes. Emilie og jeg bestilte take away og hun fik ogsaa noget mad ned, men fik det ikke bedre af den grund. I loebet af natten besvimede hun paa toilettet, sandsynligvis pga. dehydrering efter daarlig mave. Hun har faaet en lille flaenge i hovedbunen paa ca. 1,5 cm. Det ser heldigvis ikke dybt ud og vi har faet instrukser i, hvordan den skal renses ordenligt. Klart nok var hun heller ikke i stand til at staa op med os andre og see solopgangen over et af templerne i morges (heldigvis har hun set det sidste gang hun var her), men hun insisterede paa at vi andre tog afsted. Saa vi efterlod hende i sin seng med noget vand og mad i koeleskabet og gav hostlet besked om hendes tilstand. Det lagde selvfoelgelig lidt en daemper paa turen idag, at hun laa med kvalme derhjemme, men det var ikke desto mindre storslaaet og da vi kom hjem ved middagstid havde hun det bedre. Nu har hun klaret turen ned af trapperne og sidder og laeser og Emilie og jeg haelder vand paa hende jaevnligt saa hun igen kan komme paa toppen.

Vi regner med snart at forlade Siem Reap nu, hvor vi er faerdige med templerne og vores naeste stop bliver ifoelge planen Cambodjas tredje stoerste by Battambang.

Vi haaber det godt derhjemme og at Danmark fortsat vinder suveraent i haandbold :D

Kram og knus Mie