torsdag den 27. januar 2011

Angkor Wat

Hej alle I derhjemme,
Saa er vi efterhaanden ved at vaere faldet godt til her i den myldrende by Siem Reap og vi er ved at vaenne os til den evige stoj fra biler og knallerter der koerer i en lind stroem forbi vores hostel om natten og de mange nye krydderier, derligger fremme paa markedet i byens centrum. Vi blier heller ikke laengere distraheret af det utal af farverige kjoler og toerklaeder, der vises frem ved hver eneste bod langs vejene ind mod centrum.
Vores foerste dage i Cambodja har baade vaeret fantastiske og skraemmende paa én gang, men vi synes selv at vi er blevet bedre til at leve paa cambodiansk vis og har laert en masse. For eksempel har vi laert at hvis man oensker at krydse en traffikeret vej er det bedst ikke at kigge sig for inden - saa kommer man aldrig over. I stedet skal man se meget koncentreret paa sine foedder og gaa raskt til, saa skal man nok klare den. Medmindre man hoerer et horn, der dytter. Det er nemlig cambodiansk for `jeg har ikke taenkt mig at vige nogen steder, flyt dig selv!` og saa skal man faa fart paa, i hvert fald i de fleste tilfaelde (et dyt kan nemlig ogsaa betyde `wallah, min faetter`, `fed bytur igaar` eller `jeg vil ikke kobe noget` saa det er ikke altid lige nemt for blonde turister som os).
Saa har vi ogsaa laert at man kan faa sin vilje paa alle markeder, ved at laegge varen og gaa; vi har endnu ikke oplevet en saelger der saa ikke har udbrudt `okaaay,  okaaay, 3 dollaaar, laaady`, saa vi er faerdige med at betale al for meget turistoverpris... haaber vi.
Derudover har vi laert effektivt at ignorere boernesaelgere, der med postkort, armbaand eller nips forsoeger at faa dig til at koebe noget og at aflede voksne saelgere med ligegyldige spoergsmaal; de mister aabenbart nemt koncentrationen saa den taktik har reddet os fra flere ubehagelige situationer, hvor vi har sagt nej, men hvor budskabet ikke rigtigt er traengt ind.
Saa har vi laert at en oel koster det samme som din aftensmad (ca 2$) og at mad fra gadekoekkener er mega fraadern selvom man sidder paa roede plastic havestole paa et skraanende fortorv med byens larm og trafik omkring sig.
Vi har ogsaa laert at solen er skarp paa trods af solcreme - jeg blev roed paa ryggen efter foerste dag og vi frygter at Emilie har faaet soleksem. Hun er nu sat under skarp bevogtning af faktor 50 og en oversized Yvonnehat og er nu den selvudnaevnte diva i gruppen med hat, toerklaede og solbriller, mens vi andre bumser rundt.

Efter de foerste dages tilvending til temperatur, tidszone og kultur begyndte vi at lede efter en tuk tuk (en knallert, der traekker en overdaekket vogn med plads til 4-5 personer. De er meget populaere og billigere end rigtige biler), der kunne agere chauffoer under vores besoeg i Angkor Wat, der baade er navnet paa `modertemplet` og hele tempelomraadet. Selve Angkor er utrolig stort og der findes over 30 tempelruiner fordelt ud over et stort areal. De yderstbeliggende helligdomme som det hellige bjerg Phnom Kulen ligger over 31 km vaek fra billetkontoret. Det er dog ikke alle templerne der ligger saa langt vaek, en stor del af de stoerste og bedst bevarende templer ligger omkring Angkor Wat (templet) og ruinbyen Angkor Thom. Efter at have laest Lonely Planets beskrivelser af de flotteste af templerne besluttede vi at tage et tre-dages pas til omraadet og bruge den foerste dag paa at besoege nogle af de mere yderliggende attraktioner, den anden dag paa templerne i naerheden af Angkor Thom og den sidste dag paa selve Angkor Wat og ruinbyen, hvor vi ogsaa ville se den beroemte solopgang over et af templerne.

Kathrine, som har vaeret i Cambodja foer, var forberedt paa, hvad der ventede os da vi den foerste dag standsede foran templet Pre Rub, men Emilie og jeg var maaloese. Det foerste der slaar én er selve stoerrelsen paa bygningen - massivt sandsten der rejser sig mange meter over jordoverfladen med taarne fyldt med skulpturer og udskaeringer og stejle, hoeje trappetrin, der foerer op til bygningens top. For Emilie og jeg, der var vant til primaert at se ruiner fra Sydeuropa, der gerne bestaar af et par vaeltede soejler og en tavle med en tegning over, hvordan templet havde set ud, var det surrealistisk at se saa stor en bygning, komplet med taarne, skulpturer, flere etager og dekorative udskaeringer i hver eneste doerkarm, op langs hver eneste soejle og selv paa indersiden af de stenrammer, der udgjorde indgangene til de forskellige lag i templet.  Selvfoelgelig stod templet ikke saa intakt som det gjorde, da det lige var bygget, men efter 1000 aar i junglen var vi forbloeffede over den gode tilstand templet var i.
Selvom forbloeffelsen stadig varede dagen ud, saa blev vi lidt traette i hovedet af de mange nye synsindtryk og den endeloese raekke af templer, saa efter at have vaeret paa farten i 9 timer var vi godt traette da vi endte hjem. Og paa trods af, at de forskellige templer tit havde unikke aspekter var stilen selvfoelgelig meget ens. Ved slutningen af dag 2 var vi godt tilfredse med vores disponering af tiden og at vi havde valgt 3 dage og ikke 5. Selvom det er storslaaet ville vi ikke overgoere det.

Efter 2 dages traven rundt blandt templer (og isaer op og ned af de nervepirrende stejle stentrapper) besluttede vi os for at forkaele os selv med en omgang fiskemassage – noget vi havde faaet tilbudt paa markedet adskillige gange. For 2 $ pr. person fik vi en Angkor Beer hver og lov til at stikke foedderne ned i et stort bassin fyldt med svagt orange fisk, der var mellem 5 og 7 cm lange og som levede af doede hudceller, for som der stod paa skiltet; `Please feed our hungry fish your dead skin` og hvem kan staa for saadan en boen? Umiddelbart lyder det ikke som den store bedrift at stikke foedderne derned, men da vi foerst havde sat os paa kanten af bassinet stak samtlige fisk deres hoveder op over vandet alt imens de aabnede og lukkede deres tandloese munde og ventede ivrigt paa vores foedder. Billedet mindede uhyggelig meget om piratfisk, der venter paa at fortaere deres naeste offer. Efter noget overvindelse og endnu mere oel tog vi dog mod til os og stak fusserne i vandet... og efter et halvt sekund var vores foedder omringet af mellen 15 og 20 smaa fisk der sugede sig fast overalt paa foedder og legge. Det kildede helt usandsynlig meget (isaer paa fodsaalerne) og selv da vi havde vaennet os til det kunne vi ikke kigge ned i bassinet – synet af ens foedder omringet af miniature sugemaller var mere end vi kunne klare efter kun en enkelt oel. Emilie led (ifoelge hende selv) lidt mere end os andre, da fiskene kloede paa et myggestik paa hendes fod og da vi endelig trak foedderne op igen, helt rensede for doede hudceller, havde de smaa blodtoerstige baester ogsaa gnavet hul paa myggestikket og forvandlet det til et bloedende saar, saa lidt piratfisk var der over dem alligevel!

I dag har vaeret vores sidste dag i Angkor Wat, hvor vi saa hovedtemplet og Angkor Thom. Desvaerre har vi vaeret en mand nede idag. I loebet af igaar fik Kathrine det rigtig skidt (maaske af en for gammel Dragon Fruit) og kunne ikke klare turen ud til restauranten i gaar aftes. Emilie og jeg bestilte take away og hun fik ogsaa noget mad ned, men fik det ikke bedre af den grund. I loebet af natten besvimede hun paa toilettet, sandsynligvis pga. dehydrering efter daarlig mave. Hun har faaet en lille flaenge i hovedbunen paa ca. 1,5 cm. Det ser heldigvis ikke dybt ud og vi har faet instrukser i, hvordan den skal renses ordenligt. Klart nok var hun heller ikke i stand til at staa op med os andre og see solopgangen over et af templerne i morges (heldigvis har hun set det sidste gang hun var her), men hun insisterede paa at vi andre tog afsted. Saa vi efterlod hende i sin seng med noget vand og mad i koeleskabet og gav hostlet besked om hendes tilstand. Det lagde selvfoelgelig lidt en daemper paa turen idag, at hun laa med kvalme derhjemme, men det var ikke desto mindre storslaaet og da vi kom hjem ved middagstid havde hun det bedre. Nu har hun klaret turen ned af trapperne og sidder og laeser og Emilie og jeg haelder vand paa hende jaevnligt saa hun igen kan komme paa toppen.

Vi regner med snart at forlade Siem Reap nu, hvor vi er faerdige med templerne og vores naeste stop bliver ifoelge planen Cambodjas tredje stoerste by Battambang.

Vi haaber det godt derhjemme og at Danmark fortsat vinder suveraent i haandbold :D

Kram og knus Mie




lørdag den 22. januar 2011

VI lever endnu :D !!

Hej alle i derhjemme!

Lige en kort opdatering her fra Siem Reap, hvor vi landede igaar aftes kl. 21.00 (kl.15.00 dansk tid). Vi er tjekket ind paa vores ho(s)tel og deler pt vaerelse med en gekko et par smaadyr - edderkoppen har tjekket ud!
Vi er allerede forsoegt shanghaiet af op til flere chauffoerere der gerne vil 'take you to de tempul?' for en 'god pris' x) men har takket nej indtil nu. Nu gaar turen ud i byen hvor jagten paa et myggenet til Mulle fortsaetter og hvor vi vil tilbringe dagen med ikke ret meget (= at komme paa Cambodian time).
Vi haaber at alle har det godt - more to come.

Kram fra vi tre! ^^

tirsdag den 18. januar 2011

Pas update!!

SÅ er passene i Danmark.. I DANMARK. og trods alt ikke længere... Det har så også kun (rekommanderet, that is!) taget en uge at få dem til London, fire dage at behandle dem og sende dem retur, og så yderligere fire dage for dem at komme til landet. Vi må jo så håbe at de ligger i postkassen i morgen - onsdag. Hvis dette er den normale procedure hos PostDanmark kan jeg godt forstå der ikke gives erstatning for forsinket post - heller ikke den rekommanderede. Den flinke dame i røret (næsten) lovede at de ville komme i morgen ( i hvert tilfælde til 'dit eget postnummer' - så langt så godt). Det kan være at vi rent faktisk kommer afsted - og til tiden... Og good GOD piger, hvad er det vi har rodet os ud i?

XOXO

//Trisser

Forberedelsestid

Hej alle interesserede, her kommer endnu en lille opdatering hjemmefra inden den store afrejsedag.
Status er at vi i øjeblikket er ved at være så mentalt klar som man nu kan blive før sådan en tur - rygsækkene er anskaffet, vaccinerne er i orden, Lonely Planet bøgerne er ankommet og rejseforsikringerne er også på plads. Den sværeste opgave bliver nu at få pakket alt ned til de næste 4 måneder for hvordan gør man egentlig det uden at glemme noget og uden at skulle slæbe rundt på for mange unødvendige kilo? - for er det nu også nødvendigt med en eyeliner i Cambodja?
Ud over den slags eksistentielle spørgsmål tumler vi også med en nagende bekymring vedrørende vores pas - ingen pas, ingen rejse. D. 5. januar sendte vi passene af sted til den cambodjanske ambassade i London efter det sidste visa vi manglede at søge (en proces, der skulle tage omkring en uges tid), og her 13 dage efter er de stadig ikke kommet tilbage til os. Efter mange samtaler med Post Danmark, som ikke er synderligt populære i øjeblikket, er der blevet meddelt at passene er indleveret til 'Overseas postal service' i lørdags og nu venter vi bogstavelig talt i spænding på, at de dumper ind af døren - helst inden torsdag!
Hvis lykken stadig smiler lidt til os og vi rent faktisk kommer afsted efter planen så lander vi i den cambodjanske by Siem Reap fredag d. 21/1 omkring kl. 20, her har vi booket os ind på et hostel i byen, hvor vi i den første tid på vores rejse kaster os ud i, hvad vi er sikre på bliver et af de kulturelle højdepunkter - Angkor Wat, ruinerne fra Khemer Imperiet. Hvor og hvordan vi tager videre fra Siem Reap har vi mange gode ideer om, men intet er endnu fastlagt (:
Mht. til denne hjemmeside er I selvfølgelig alle velkomne til at læse med og kommentere på vores indlæg - vi har haft et par problemer med det tekniske, men vi stoler på at de unge kan hjælpe de gamle, hvis noget går galt. Dog vil jeg lige tilføje at man, så vidt jeg ved, kun kan blive 'Fast læser' hvis man opretter en bruger, ellers må man bare tjekke siden løbene, og for at skrive kommentarer kan man vælge brugere 'Anonym' og så skrive, hvem man er inde i selve beskeden, som åbenbart først kan ses på siden når vi har været logget ind - så frygt ej, I skal nok få lov at se jeres kommentarer, bare med en lille forsinkelse (:

Til sidst vil jeg ønske alle god vind, jeg håber for jer at sneen snart er væk. Vi skrives forhåbentlig snart (:
Kram og knus Mie

Ps. det ville være ganske rart med et par håndboldopdateringer når vi er taget afsted - bare så vi kan følge lidt med (:

søndag den 9. januar 2011

SÅ ER VORES BLOG HER!

Vær hilset, alle som en, og velkommen til vores blog!

Dette er første indlæg, her 11 dage før afgang, og jeg kan roligt tale for de andre når jeg siger at både sommerfugle og andre væsner har indtaget mave-regionen i forberedelse på rejsedagen! Det bliver fantastisk spændende og vi glæder os alle helt fantastisk meget til at være på vej.

Det her bliver den mest spændende blog der nogensinde er skrevet, den bliver legendary!
På spejder-ære!

Mammut
Emilie / Mulle